Til marts begynder næste hold af nye Livsdoulaer og der er sket ting og sager de sidste tre år der efterhånden har udviklet LIVSDOULA uddannelsen til at være en rejse de fleste kvinder transformerer til noget fantastisk.

I år er uddannelsen flyttet med mig til Søhøjlandet og de skønne omgivelser i Bryrup/Vrads. Der er nu mulighed for at tilbringe weekenden med livgivende kvinder, bade i søerne efter dagens undervisning og nyde en stille tur i skoven hvis dagens info trænger til stilhed og ro.

UDDANNELSEN:

Selve uddannelsen varer 8 mdr – fra marts til og med november og foregår ca. hver 4. uge. Der er enkelte moduler fx. amning og akupressur der ligger udenfor disse 4-ugers intervaller. Går man glip af et modul er man velkommen til at tage modulet året efter.

Efter endt uddannelse har man to års mentorship med mig. DVS. man har mulighed for sparring og hjælp til de klienter man måtte have selv, samt mulighed for at deltage i fødselsforløb under vingen på mig. Dette kan starte allerede under uddannelsen. Når man er under vingen på mig er det for læringens skyld og ikke betalt arbejde.

  • Modul 1+2: “Hvem er vi?”

    På de første moduler skal vi lukke cirklen omkring det tillidsfulde rum vi skal være sammen i.

  • Modul 3: “Den fysiologiske fødsel”

    Dette modul er det der kommer tættest på obstetrisk undervisning.

  • Modul 4 :Fødslens naturlogik

    Her fokuserer vi meget mere på den logiske naturlige tankegang i mors og babys kroppe.

  • Modul 5:“Risikofødsler og traumatiske fødsler”

    På dette modul ser vi nærmere på hvornår man i udgangspunktet er en risikofødende og hvornår man er blevet risikofødende grundet tidl fødsler og hvad årsagerne til dette kan være.

  • Modul 6:“Doula kompetence”

    Her får du etikken på plads!

    Hvor slutter doulaen og hvor begynder jordemoderen? Hvad må I og hvad må I takke nej til?

  • Modul 7: “Naturlig medicin”

    Jeg vil indføre jer i en grundlæggende viden omkring urter til brug under fertilitet, graviditet, fødsel og barsel.

  • Modul 8: “homøopati og moxa”

    Undervisning med Stine Ruge fra Naturens Vej

  • Modul 9: “Rebozo”

    Jeg vil give grundlæggende færdigheder i rebozo – exceptionelle kundskaber for en doula.

    Undervisning med Adrianna fra Rebozo CPH

  • Modul 10: “Spinning Babies”

    Denne dag er vi mere ovre i problemløsningens univers. Spinning Babies kan både bruges i graviditeten men også i fødslen og skal ofte bruges når der er noget der kræver ekstra støtte og hjælp.

  • Modul 11: “Amning”

    På dette modul vi får besøg af en IBCL-C ammekonsulent. (International Board Certified Lactation Consultant – IBCLC). Her vil vi få indblik i amningens verden og lære hvornår amningen kræver besøg af en ekspert.

    Undervisning Mette Feldthaus.

  • Modul 12: “Spiritualiteten i fødslen”

    Dette meget inspirerende modul vil lære om ceremonierne Motherblessings eller på dansk mavevelsignelse og det at udføre en Lotusfødsel fra fødsel til begravelse af “the second mother” – placenta♥️ og den magiske rebozo-lukning.

  • Modul 13: “Maiden Mother Crone”

    På dette modul får vi besøg af vores underviser Anne Gunhild som har Cyclic Living. Anne giver månevisdom igennem sagn, myter og historie. Kvinders måneblødning, frugtbarhed og hvordan vores cykliske liv kan heale og nære os hvis vi lærer det at kende. Dette modul er tænkt først og fremmest som en gave til dig selv.

  • Modul 14: “At bredde doula begrebet UD”

    Det er på dette modul vi undersøger mulighederne for hvad doula-faget ellers kan bruges til hvis ikke det er i fødeverdenen – nemlig at være LIVSDOULA.

    Dette indebærer også at kunne håndtere døden.

  • Modul 15: “Selvstændig doula”

    Som titlen på modulet siger vil vi her lære hvordan man kan starte op som doula. Det indebærer bl.a. at lære noget om skat og moms og hvordan man reelt starter?

    Underviser Anja Demant fortælle om.

  • OVERGANGSRITE:

    Overgangsriten indeholder en tredelt opgave.

    Opgave 1 og 2 er skriftlige opgaver som man får udleveret ved modul 15’s afslutning. Disse skal afleveres senest 14 dage før mundtlig fremlæggelse.

    Opgave 3 er en case fra det virkelige liv som man får 14 dage til at forberede sig realistisk på. Casen fremlægges i plenum så resten af holdet også kan lære og finde inspiration. Er der mere end 6 på holdet er der mulighed for at gå sammen to og to i denne opgave.

 

Der tilfalder herudover hvis muligt igen en workshop i akupressur med Camilla Gliemann fra Akupunkturakademiet.

PRAKTISK:

Modulerne falder 2 stk over en weekend. HVIS jeg bliver kaldt til fødsel under et undervisningsmodul, så rykkes modulet til 14 dage senere.

Lørdag og søndag fra 10.00-17.00. Vi spiser morgenmad sammen fra 9.30-10.00.

I forårs- og efterårsmodulerne er vi indendøre på Bjørnkilde, Søndervang 2, Vrads, 8654 Bryrup.

I sommermodulerne er vi mere ude og vil være i det store fine uld vikingetelt hjemme hos mig på Hovedgaden 22, st. 8654 Bryrup.

Se mere om Bryrup og Vrads, hygge og handlemuligheder lige HER

 

Datoer i 2023:

25-26 marts

22-23 april

20-21 maj

17-18 juni

juli fri

12-13 august

9-10 september

7-8 Oktober

4-5 november

Julefrokost første weekend i December hvor de tidligere Livsdoulaer også inviteres.

Herudover falder der et enkelt modul om amning enten i august eller sept. og muligvis også et enkelt modul med akupressur i efteråret.

HOLD 5

Hold 5 der starter til marts 2024 starter tilmelding til 1. november for alle der IKKE er jordemoderstuderende/jordemoder. 

Hold øje med når tilmeldingslinket lægges ud længere nede!

Der vil være åben for tilmelding i ca tre mdr. 

1.februar 2024 lukkes der HELT for tilmelding. 

Hvis du er jordemoderstud/jordemoder der har skrevet dig på ventelisten skal du IKKE tilmelde dig fra Nov.

Ønsker du at komme på venteliste skal du sende dine oplysninger på en sms til 71112889 og indbetale 100kr på mobile pay.

Der er max 10 pladser på et hold. 

SE MERE LÆNGERE NEDE…

Datoer i 2024:

23-24 marts

20-21 april

18-19 maj

15-16 juni

juli fri

10-11 august

24-25 august

7-8 september

5-6 Oktober

2-3 november

BØRN:

Dette er spørgsmålet jeg modtager hvert år:

Må man have børn med? Og ja det må man under visse forudsætninger for vi har ofte moduler som er rarest man kan fordybe sig i uden forstyrrelse. Så har man et helt lille ammebarn er det selvfølgelig okay at have baby med, men erfaringen viser at så snart man begynder at kravle rundt så er man for stor til at være med på uddannelse. Selv til de helt små anbefales det at have en far eller en anden med der kan tage over på baby når der ikke ammes. 

OVERNATNING:

I år er der mulighed for fælles overnatning på lokationen for 50 kr pr weekend hvis man kommer langvejs fra. På Bjørnkilde er der ikke med eget soveværelse men sammen med de andre kvinder på madrasser i ægte lejrskole stil, så det er ikke egnet til at man kan tage spædbørn med til fællesovernatning. Har man et ammebarn med kan der for 100 kr pr weekend reserveres et vandreværelse (obs der er kun 1 vandreværelse så det er først til mølle.). Ellers er der mulighed for at leje Airbnb længere nede af samme vej som undervisningen foregår.

Se link til Air B’n’B  Når først I lærer hinanden at kende på holdet er det lettere at gå sammen om at leje dette sted eller måske slå sig ned i en hytte eller telt på Bryrup Camping. Her åbnes der til april.

I sommermånederne er der mulighed for at overnatte i vores store uld-vikingetelt. Dette er gratis. I vil høre nærmere om hvornår teltet kommer op efterhånden som forår og sommer nærmer sig. Dette afhænger nemlig af vejret.

For de helt friske typer er der også shelters i Vrads. Hvis der er nogen der har lyst til dette skal jeg nok sørge for transport til og fra i løbet af weekenden. 

PRIS & TILMELDING:

Prisen for uddannelsen er i alt 30.000 kr (Merit 20.000 kr) men der er mulighed for at betale i rater der passer til jeres familieøkonomi.

Når depositummet på 3000kr er indbetalt har du SIKRET dig en plads på uddannelsen og du vil modtage en kontrakt hvori du selv indskriver de rater du ønsker. Kontrakten medbringes på første modul eller tilsendes inden modulstart. Raterne skal helst kunne betales indenfor 12 mdr fra marts 2023. Dog kan der justeres hist og pist så bare kom og snak med mig så finder vi ud af det.

Tilmelding kan ske fra 1. november for alle der ikke er jordemoderstuderende.

(Der åbnes for jordemoderstuderende 1. december)

VIGTIGT!: Skriv dit fulde navn og mail i noten når du indbetaler.

Livsdoula kører igennem vores familiefirma Visdommens Kilde. 

MERIT:

Der er merit pladser på uddannelsen som går til jordemoderstuderende/jordemødre MED fødsels-erfaring. DVS. du skal have deltaget i flere fødsler inden tilmelding til uddannelsen. Der er altid rift om disse pladser og derfor er der oprettet en venteliste du kan skrives på. Ønsker du at komme på venteliste skal du sende en sms med dine oplysninger til 71112889 og betale 100kr på mobile pay.

  1. december trækkes der lod blandt alle på listen til de resterende pladser indtil holdet er fyldt!