
Hvem er Moder Jord?
Mit navn er Ann-Emilie.
Jeg er uddannet jordemoder fra Esbjerg jordemoderskole i 2011.
Efter endt uddannelse var jeg ansat som projektjordemoder på Odense Universitetshospital, som almindelig fødegangsjordemoder og til sidst i Kendt Jordemoderordning på Horsens Hospital.
Men da også jeg begyndte at rende for hurtigt til hvad min jordemodersjæl kunne klare, måtte jeg sige farvel til hospitalsvæsnet herhjemme.
Jeg har både dansk og norsk autorisation og har siden arbejdet på alt lige fra de mindste fødegange ved polarcirklen, hvor alle fødende virker som familie og nordlyset fortryller natten, til de helt store lidt upersonlige samlebåndsfødsler på universitetsygehuse, hvor man bliver helt forpustet og glæder sig til næste hjemmefødsel hjemme i Danmark igen og til slut i mindre samfund som Færøerne, hvor der kun findes ét hospital til alle.
HJEMMEFØDSLER:
I løbet af 2014-15 begyndte jeg selvstændigt med hjemmefødsler og gjorde jeg mig mange tanker omkring de procedurer der bruges på fødegangene.
Det virkede ulogisk og nogengange uden eller med sparsom evidens. Det hang slet ikke sammen når jeg fx læste op på bøger som Ina May Gaskins eller Michelle Odent og læste om hvordan fødsler kunne være.
Det var svært at se jordemoderkaldet – håndværket – i skoven af procedurer, retningslinjer og journaler.
Pludselig kom ordet “NATURLOGIK” til mig!

NATURLOGIK:
Hvis mor er træt, udmattet, blodsukkeret er lavt og ve-pauserne bliver længere og længere. Hvorfor så give hende et ve-drop??
Hvorfor ikke lade hende…..
- Hvile?
- Måske sove?
- Spise lidt?
- Eller måske endda sende hende hjem igen?
Hvis barnet er okay og alt ellers er normalt, ville det så ikke være helt fint bare at vente lidt og lade mor komme til kræfter igen?
Hvis mor er udmattet, ville det mest logiske så ikke også være at barnet ville blive udmattet og stresset hvis man pressede mere på fødslen?
På samme måde begyndte jeg at anskue alle problematikker omkring fødslen. Der er ingen tvivl om at både ve-drop og kejsersnit har sin berettigelse. Når det er nødvendigt!
Mange fødsler får desværre bare ikke muligheden for de mindre invasive og mere støttende tiltag, da vi på fødegangen simpelthen har glemt det eller har svært ved at holde fast i det intuitive og logiske, fordi procedurer dominerer.
Jeg hjælper dig med at finde vejen og styrken i dig selv til at føde dit barn, uden frygt og med minimale indgreb.
Siden 2014 har jeg haft:
- 4 overflytninger
- 1 klip i mellemkødet
- 1 epidural
- 3 store blødninger.
- 0 genoplivninger, 0 kejsersnit, 0 store bristninger (En enkelt grad-2 bristning og ellers kun grad-1 eller derunder. )

Ann-Emilie Augustinus
Jeg er selv mor til tre vidunderlige planlagte hjemmefødselsbørn.
♥️♥️♥️
Alva fra 2009, er født hjemme i vand og Vitus fra 2012, stod skævt i bækkenet og endte i en overflytning til hospitalet, hvor han blev født 11 minutter efter ankomst. Og sidste skud på stammen er Birk fra 2018, som svømmede ud i sin fars arme hjemme i stuen.
♥️♥️
Derudover har jeg to smukke bonus-børn, Markus fra 2004 og Milla fra 2009 som min mand Kenneth har beriget os med.
Bedrifter & Ansættelse
2011-2012 Ansat på OUH, fødegangsjordemoder og en del af Børnekohorten.
2012-2013 Barsel.
2013-2014 KJO på Horsens.
2014-2019 Deltids selvstændig.
2014-2017 Vikar hos Powercare, udsendt til Norge.
2017 Vikar hos Nordic Medicare, udsendt til Færøerne.
2018 Sekretær hos Psykolog, ansvar for journaler, henvisninger, økonomi mm.
2018-2019 Barsel. (2019 var jeg syg med cancer, blev rask hen over sommeren og opstartede 100% som selvstændig hen over efteråret.)
2019 Oprettede LIVSDOULA uddannelsen. En doula uddannelse med grobund i fødselsverdenen – men potentiale til meget mere.
2019- Fuldtids selvstændig.
Efteruddannelse
2014 Certificeret Sexolog
2014-2017 Årlig AHLR gennem Powercare
2016 & 2020 Rebozo kursus v. Martha Orbiz
2016 Homøopati til brug i graviditet, fødsel og barsel, kursus v. Mette Mitchel
2016 Urter til brug i graviditet, fødsel og barsel, kursus v. Rebekka Holloway (Spain)
2016 Spinning Babies kursus v. Jennifer Walker
2017 Akrediteret kursus i mikrobiome og epigenetic v. Microbirth
2019 Birth Keeper workshop v. Robin Lim og Debra Pascali-Bonaro
2019 og 2021 AHLR gennem Powercare. (Skulle ha været til AHLR igen her d. 2/6 men havde barn syg og har først nyt kursus 6 juli.)
2020 Uddybende akupressurkursus v. AkupunkturAkademiet Aarhus
2020-2022 Årlig genopfriskning af Spinning Babies kurset: Resolving Shoulder Dystocia.
2021 Påbegyndt Biopat/Naturopat IMB v. Institut for Biologisk Medicin
2021 & 2022 Udvidet homøopati til brug ved graviditet, fødsel og barsel inkl moxa v. NaturensVej / homeoprofylakse.dk