2026

Danmarks billigste doulauddannelse – rodfæstet i evidens, næret af naturens egen logik.

For at sikre dig en plads på uddannelsen skal du betale et depositum på 5000kr inden d. 1 feb. 2026

Se mere nederst på siden.

Til April 2026 begynder næste hold af nye Livsdoulaer og som sædvanligt udvikler uddannelsen sig igen.

Dybere, nye emner og mere indhold.

LIVSDOULA-uddannelsen er en rejse de fleste kvinder transformerer til noget fantastisk!

Uddannelsen holder til her i Søhøjlandet og de skønne omgivelser omkring Bryrup. 

Her får du mulighed for at tilbringe weekenden med livgivende kvinder, bade i søerne efter dagens undervisning og nyde en stille tur i skoven hvis dagens info trænger til stilhed og ro.

UDDANNELSEN:

Uddannelsen bliver altid kigget efter i sømmende inden vi  starter op igen og denne gang venter et STORT online univers!

Her finder du alt vi gennemgår på uddannelsen og mere til! Du vil kunne dykke dybt i emnerne og have mulighed for at repetere hvad der er gennemgået og derudover bruge universet efter endt uddannelse, når du begynder at have klienter. 

Dette er helt eksklusivt da online universet hele tiden vokser og selvom du skulle være færdig på uddannelsen, så har du stadig tilgang hvis nye emner skulle komme til. Uddannelsen bliver ved med at give selvom du er færdig! 

Selve uddannelsen strækker sig over 9 mdr. og ligger fordelt over 9 weekender med fri i sommerferien.

Går man glip af et modul er man velkommen til at tage modulet året efter uden beregning. 

Efter endt uddannelse har man to års 24/7-mentorship med mig. DVS. man har mulighed for sparring og hjælp døgnet rundt til de klienter man måtte have selv. Også selvom du står på fødegangen kl 02.00 om natten. Dette kan starte allerede under uddannelsen, hvis du her er begyndt at have klienter. Der er også mulighed for at komme med mig ud til klienter og følge med på forløb. Dette er ulønnet. 

9 måneder - 9 moduler - 108 undervisningslektioner og eget online univers!

Emnerne på uddannelsen:

Emnerne du ser her til højre er fordelt ud over alle de weekender vi mødes.

“Din Historie” er det allerførste vi begynder med på Livsdoula uddannelsen! Det er vigtigt at vide hvor man selv kommer fra og hvad man har med i sin rygsæk i livet. Dette er et indblik i dig selv, før du kan være noget for andre. 

“Frifødsel” – det er hvad det lyder som om. Information om frifødsel – både hvordan du bedst som doula kan guide og hjælpe et par der ønsker en frifødsel men også praktiske ting som at registrere et nyfødt barn og hvor du juridisk befinder dig som doula. 

“Naturmedicin” – Her får vi besøg af Stine Ruge fra Naturens Vej som underviser i homøopati og jeg dykker ned i urternes hverden og underviser om tinkturer og hvad du finder af brugbare planter lige for dine fødder! 

“Indgreb” – er en oversigt over alle de indgreb man kan møde på hospitalet under en fødsel og hvad man skal være opmærksom på som doula for at hjælpe den fødende med at træffe det rette valg. 

“Risiko-grupper” – et overblik over alle de risikogrupper der kan have indflydelse for den fødende. Vi ser på hvor der er mulighed for alternativer som systemet ikke tilbyder og hvor det er livsnødvendigt at blive tilkoblet hospitalet. 

“Naturlogik” – mit elskede begreb naturlogik er vejen ind til selvreflektion i egen praksis men det er også vejen hvor man finder svar når indgreb og procedurer ikke giver mening og man ønsker at finde en anden vej. 

Fysiologisk fødsel” – er det der kommer tættest på anatomi og fysiologi og også det der er tættest pakket i tekst du kan dykke dybt i. Det er en INTENS og videnspakket weekend.

Akupressur” – Her får vi besøg af Lea Nikander fra Lynge Akupunktur som underviser i akupressur til brug i graviditeten og under fødslen. 

“Rebozo” – Her kombinerer vi rebozoen med Spinning Babies og lærer at genkende hvornår hvilke øvelser skal bruges. Både til aflastning og velvære i graviditeten OG når der opstår komplikationer i fødslen. 

“FødselsPLANEN” – Min ebog Standard Ingreb i Fødslen er grundsten når der skrives fødeplaner men der er flere andre redskaber herunder også forberedelse af familie og venner så dine klienter har sin “landsby” efter fødslen. 

“Ernæring i graviditeten” – dette er en del af den forståelsen for den fysiologiske fødsel. For at den bliver mulig skal kroppen være i orden. Her finder du også forståelse for mange af de ting der kan opstå i kroppen i graviditeten og hvad man kan gøre ved det. 

“Doulakompetencer” – er et emne der indeholder alt lige fra hvad du kan og må som doula, konflikthåndtering og hjælp til at læse journaler. Du vil herefter kunne hjælpe en kvinde med at finde ud af, hvad der er sket i tidligere traumatiserende forløb og hvad hun kan gøre for at undgå det sker igen. 

“Amning” – her kommer Bolette Olesen Lomborg, sygeplejerske og ammeekspert og underviser i det store speciale amning er. 

“Moderkagen” – Et under i sig selv og en weekend hvor vi går hands-full-on!! Her skal vi se på rigtige moderkager og lave lotusfødsler og lærer om alle de præparater og kunst man kan lave med moderkagen og hvad moderkagen kan i sig selv både under fødslen og i barselsperioden for mor. 

“Selvstændig doula” – At blive doula kræver man bliver selvstændig og dermed opretter et firma. Anja Demant fra Numb3ers by h3art kommer og fortæller om hvordan man starter op, hvad med skat? moms? branchekoder? og meget meget mere!

“Neonatal HLR” – dette er et nyt modul for 2025, hvor du får basal viden om genoplivning af nyfødte. Vi øver på en elektronisk genoplivningsdukke med mulighed for at lave indblæsninger og hjertemassage. Dette er på niveau som forældre kan lære det på kurser ved. fx FALCK eller lign. 

“Bækkenets Anatomi” – er et helt nyt modul for 2026 hvor forståelse af muskler, fascia og ligamenter er centralt. Det er viden der ligger indenfor forståelsen og brugen af Spinning Babies men også forståelsen af hvorfor børn placerer sig i maven som de gør og hvad man kan gøre for at hjælpe dem på rette vej. 

“Fertilitet” – er et helt nyt modul for 2026. Under “Naturmedicin” snakker vi også lidt urter til fertilitet, men her kombinerer vi langt dybere forståelse for hvorfor fertilitet er et stort problem og hvad man naturligt kan gøre ved det. 

PRAKTISK

I 2026 skal vi være i naturskønne omgivelser lige udenfor Bryrup.

I de varme måneder er vi i tæt kontakt med naturen og befinder os i det store vikingeuldtelt på 8×4 meter.

Der vil være nogle weekender hvor vi flytter undervisningen indendørs lige i nærheden.

(Nærmere adresse følger og afhænger af antal deltagere)

MØDETIDER:

Lørdag og søndag fra 10.00-17.00. Vi spiser morgenmad sammen fra 9.30-10.00.

 

Datoer for 2026:

18.-19. April 

16.-17. Maj

30.-31. Maj

13.-14. Juni

Juli fri

8.-9. August  – inkl doula-hygge med alle de gamle doulaer. 

22.-23. August

5.-6. September

19.-20. September

3.-4. Oktober – AFSLUTNING

BØRN

Dette er spørgsmålet jeg modtager hvert år:

Må man have børn med? Og ja, det må man under visse forudsætninger. Vi har ofte moduler hvor det er rarest at man kan fordybe sig  uden forstyrrelse. 

Så har man et helt lille ammebarn, er det selvfølgelig okay at have baby med. Erfaringen viser at så snart baby begynder at kravle rundt, så er baby for stor til at være med på uddannelse. 

For de helt små anbefales det at have partner eller en anden med, der kan tage over på baby, når der ikke ammes. Det anbefales at leje en hytte på campingpladsen i Bryrup eller en AirBnB til sin familie. 

Vi plejer dog at glædes ved at mødes i en af sommeraftnerne, hvor vores mænd og børn kommer og vi alle spiser sammen. Her har familierne haft telte med til at overnatte i.

 

OVERNATNING

Dette står man selv for og tidligere studerende har været kreative! Nogen har været friske og overnattet på skovenes shelterpladser, andre har lejet Air bnb’s sammen, nogen har haft et telt i haven hos mig og andre har haft en hytte eller en plads på vores to skønne campingpladser i byen. 

FORPLEJNING

Der er sørget for morgenmad hver morgen på stedet. Der er te og kaffe og snacks i løbet af dagen. 

Man sørger selv for frokost begge dage.  

Første aften på uddannelsen sørger jeg for fælles aftensmad og fremover kan dette efterlignes eller man kan hver især sørge for egen aftensmad. Fællesspisning plejer dog at være hyggeligt og der kan opstå dage hvor vi spontant laver mad over bål eller lign. 

Der er fuldt køkken på stedet og køleboks til opbevaring af madvarer.

Vi holder frokost pause i en time ca. fra 12.30-13.30.

PRIS

Prisen for uddannelsen er i alt 40.000. 
I dette er der et depositum på 5000 som sikrer dig en plads på holdet. Der er MAX 10 pladser! 
Der er mulighed for at betale resten af uddannelses salæret på 35.000 i rater på enten:

7 x 5.000kr

5 X 7000 kr

(Det fulde beløb skal være indbetalt inden udgangen af 2026)
Når depositummet på 5000kr er betalt, har du sikret dig en plads på uddannelsen. Du vil du få adgang til online materialet på uddannelsen måneden før opstart og du vil modtage en kontrakt med de aftalte inddelte rater. Kontrakten underskrives digitalt.  

Ved afmeldelse af uddannelsen INDEN opstart tilbage betales uddannelsessalæret på 30.000 eller den forudbetalte rate, man har nået at indbetale. Depositummet på 5000 kr refunderes ikke.
Ved afmeldelse EFTER opstart hæfter man for det fulde uddannelsessalær. 
(Der gives ikke merit på uddannelsen, da erfaring viser at alle får gavn af uddannelsen uanset hvilken fortid de har.)