Moder jord

Jordemoder Ann-Emilie Augustinus

Konsultation i hjemmet

Jeg laver udelukkende konultationer i eget hjem.

Det der kendetegner mine konsultationer er TID.

Når jeg er på hjemmebesøg varer konsultationerne ofte 2-3 timer, men har man købt et helt forløb, så kigger vi ikke så meget på klokken, men bruger den tid der er nødvendig. 

Vi snakker altid og tjekker ind hvordan det er gået de sidste 4 ugers tid siden vi sås sidst. 

Nogen har lister af spørgsmål og andre er mere spontane og alt er lige som det skal være. Vi skal nok nå omkring det der er vigtigt for jer. 

Vi kan bruge tiden på at instruere parret i øvelser eller rebozo eller måske endda akupressur til fødselsmodning eller noget helt andet. Måske forbereder vi en lotusfødsel eller bruger tiden på at sætte sig ind i blodsukkermåling fordi man måske har takket nej til en glukosebelastning på hospitalet. 

Der er masser af muligheder, kreativitet og information om ALT I kunne have spørgsmål om. Sådan en konsultation kan være den mest individuelle fødselsforberedelse I kunne drømme om. 

Det er vigtigt for mig hvis der er store søskende eller andre familiemedlemmer der skal være med til fødslen at jeg også lærer dem at kende. Det kunne som på billedet her til højre også være familiens hund.

Alle hjemmebesøg koster 2000kr