Et forløb med mig består af:
Når din fødsel går igang, ringer du til mig, når du har behov. Du behøver ikke vente til der er et bestemt antal minutter imellem veerne eller til du har haft veer i x-antal timer. Det kan sagtens være du har behov for, jeg lige kommer ud og kigger til dig, selvom fødslen måske ikke er i helt i gang endnu og det er okay.
Derfor snakker vi lidt i telefonen og finder ud af om jeg skal kigge ud til et tjek eller du måske kan afvente lidt endnu.
Hvis vandet går kommer jeg altid ud og ser til jer.
Jeg varetager som udgangspunkt KUN hjemmefødsel og ikke planlagte hospitalsfødsler. Her henviser jeg til mine doulaer.
Da vi har at gøre med naturen og jeg ingen magt har over hvornår en kvinde går i fødsel, kan den uheldige og meget sjældne situation ske, at jeg allerede er ude ved en anden fødsel når I ringer. Derfor tager jeg MAX 3 primære fødsler pr. måned.
Til sammenligning kan offentlige hjemmefødselsordninger have alt lige fra 10-20 fødende om måneden og selvom der nogen steder er tre i et team så er der stadig kun 1 jordemoder på vagt og er hun optaget af anden fødsel bliver der derfor sendt en fra fødegangen.
Hvis denne sjældne situation måtte opstå, må der ringes efter en offentlig jordemoder, indtil jeg kan nå frem. Og i sådan et tilfælde er det RIGTIG smart at have en af mine doulaer koblet på forløbet så hun kan holde rummet, til jeg ankommer. Jeg vil stadig også altid kunne varetage jeres barselsforløb.
Men bare rolig… I kan betale præcis som det passer jer over den tid I har brug for.
ALT er muligt
– også for dig der ikke har penge.
OBS Depositum 5000 kr.
(Refunderes ikke)
Vil du gerne booke et forløb er det bedst du rækker ud og forhører mig om der er plads i jordemoder-kalenderen. Ring eller skriv til mig på 71112889 eller send en besked på instagram.
De fleste af mine familier vælger at føde hjemme.
Hvis du er helt normalt fødende viser forskning, at det er ligeså, hvis ikke mere sikkert at føde hjemme.
Faktisk nedsætter du risikoen for indgreb i din fødsel med op imod 30 % bare ved at blive hjemme. (Se bmj abstract)
Dette skyldes at man er mere tryg og har mere ro i egen krop i egne omgivelser. Derved fungerer fødekroppen simpelthen bedre og som følger er der naturligt et mindre behov for indgreb fra læger og jordemødre. (Se Cochrane Library)
Du må gerne have store børn, bedsteforældre, veninder eller anden familie med til hjemmefødsel.
KAN ALLE FØDE HJEMME?
I princippet JA. Det er din lovmæssige ret! (Se §2.5)
Men hvis du har haft en kompliceret graviditet fx. en kronisk sygdom eller tidligere har haft en kompliceret fødsel fx. tidligere kejsersnit, så vil hospitalet ikke visitere dig til at føde hjemme i første omgang.
Det er i denne situation ikke muligt bare at gå udenom hospitalet og hyre en privat jordemoder, hvis man er “risiko-fødende”. Man vil blive bedt om at deltage i en lægesamtale, inden aftale om hjemmefødsel kan finde sted. Det kan i dette tilfælde være en god idé at alliere sig med en privat jordemoder, der kan forberede dig på denne samtale.
Jordemoderens selvstændige virke er den Normalt Forløbne Fødsel og derfor må jordemødre ikke varetage risikofødsler UDEN at have hospitalet i ryggen. Dette er faktisk ulovligt for jordemoderen og hun vil kunne miste sin autorisation. Men det ER muligt for dig at hyre en privat jordemoder og sammen hende samarbejde med et offentligt team og derved stadig have mulighed for at føde hjemme.
Denne model har jeg haft rigtig god erfaring med flere gange.
Jeg varetager begge dele.
Hvis du vælger en hospitalsfødsel, kan du stadig få din private jordemoder med dig
Min rolle på hospitalet er dog lidt anderledes end derhjemme.
Da jeg ikke er ansat på hospitalet er det ikke tilladt for mig at bruge hospitalets udstyr, jeg er ikke dækket af deres forsikring og jeg har heller ikke længere journalføringspligten.
Min rolle er mere som en doula. Dog med den forskel at hvis du fx ønsker at det er mig og ikke hospitalsjordemoderen der foretager vaginale undersøgelser eller lytter hjertelyd, så kan du sige dette højt og det vil blive respekteret.
Fordelen ved at have sin private jordemoder med på hospitalet er at jeg kender til de procedurer og retningslinjer hospitalet har og jeg har rigtig stor erfaring i den naturligt forløbne fødsel og jeg kan derfor være en stor hjælp til at holde evt. indgreb lidt på afstand. Jeg holder overblikket og bruger min erfaring i naturlige tiltag før medicinske indgreb.
Hvis jeg ikke skal med dig på hospitalet, kan jeg hjælpe dig med at forberede din hospitalsfødsel, så du har størst mulighed for at få den fødsel, du drømmer om. Jeg vil i dette tilfælde hjælpe med at udarbejde en fødselsplan og kan evt. ledsage dig ved møder på hospitalet.
STANDARD INDGREB PÅ HOSPITALET
Ovenstående vil jeg hjælpe dig med at afklare på forhånd, så du kan træffe et fuldt informeret valg.
Alle er nemlig frivillige, men har man ikke besluttet sig på forhånd vil de som regel bare blive udført ved fødslen uden den helt store information.
Det er lettest at få fat på mig ved at ringe eller sende en sms på
71112889 eller skrive til mig via instagram beskeder eller facebooks messenger.
Du er velkommen til at skrive en mail på
info@moderjord.eu
Men der er ofte op mod en uges svartid på mail.
© Moder Jord 2020